Referat af generalforsamlingen i fodboldafdelingen Karise IK  15 februar 2016

 

1: Valg af stemmetællere og dirigent:

Dirigent Jens Larsen.

 

2: Formandens beretning:

Thomas RH læste årets beretning op, og den ligger nu på vores hjemmeside. Den blev godkendt.

 

3: Orientering om afdelingens økonomi:

Thomas svarede på spørgsmål til det omdelte regnskab, som derefter blev godkendt.

 

4: Indkomne forslag: Ingen.

 

5: Valg af udvalg:

Thomas RH stopper som formand, og da der ingen nye emner, skal vi have en ekstraordinær generalforsamling snarest. (inden 3 uger).

 

6: Eventuelt:

God snak om fremtiden, blandt de 13 tilstedeværende

 

 

Formandens beretning:

Som de foregående 15 år startede 2015 med vores eget indendørsstævne. Et børne- og ungdomsstævne med fokus på brede fodbold, et stævne hvor der er god stemning og høj musik, et stævne hvor ALLE deltagere går hjem med en pokal. Næste 600 pokaler delte vi ud den weekend. Det er også derfor det er et meget populært stævne, hvor holdne kommer igen år efter år. Der var endda blandt de næste 100 hold, et hold med fra Sverige. Stævnet, Skrotspecielist Cup 2015, blev igen sponsoreret af Skrotspecialist Freddy Olsen. Det blev som altid gennemført med stor hjælp fra alle de frivillige som var dommere, passede kiosken og dommerbord.

 

På medlemsfronten har det dog været et noget turbulent år. Årgang 1999/2000 kunne ikke samle nok spillere til at stille hold i forårssæsonen, nogle forsatte dog karrieren på vores seniorhold.

Det gik desværre ikke bedre med årgang 2000/2001 og 2002, begge hold mistede i forbindelse med sæson opstart spillere og træner. Og da der ikke var nogen til at samle drenge efterfølgende mistede vi også de tilbageværende i disse årgange.

Pigerne, årgang 2001, startede et holdsamarbejde op med Herfølge Boldklub og Køge Pige FC, hvor pigerne stadig var medlem af Karise IK, men trænede og spillede kampe for holdsamarbejdet. Hjemmekampe blev dog spillet på Karise Stadion. Pigerne skiftede dog permanent klub i sommerferien.

Ved opstarten eftersommerferie oplever vi endnu et trænerstop, som gjorde at årgang 2005/2006/2007 som ellers har trænet og spillet sammen blev delt. Årgang 2005 rykker op til 2003/2004. Årgang 2007 forsætter med nye trænere. Årgang 2006 mister vi, da årgangen primært består af drenge ude fra som konsekvens af trænerstopper vil prøve kræfter i en ny klub.

Overstående gør at vi fra januar til august mister 45 ungdomsspillere… Det er rigtig ærgerligt, da mange af dem stadig spiller fodbold i omegns klubberne.

Samtidig viser det også hvor sårbar man er som lille klub og hvor afhængig af frivillige forældre man er.

 

Vi har dog også tilgang af spillere og de kommer nede fra. Årgang 2008/2009 har tilgang af spillere gennem hele sæsonen og i forbindelse med opstart af indendørs kan vi byde årgang 2010(2011) velkommen i klubben.

 

Førsteholdet, spiller serie 4 og slutter sæsonen flot af med oprykning til serie3. Den viser sig dog at være en lidt stor mundfuld så efteråret slutter med nul point på kontoen. Der er dog tilgang af nye spillere.

Andet holdet spiller både forår og efterår i serie 6, hvor de i begge halv-sæsoner slutter midt i rækken. Også her er der tilgang af nye spillere.

Da efterårs sæsonen slutter, er det også et farvel til holdets træner og holdleder. Michael Sveigaard og Claus Nyboe vælger at stoppe. De har gennem de seneste år gjort et kæmpe arbejde for at der forsat er senior fodbold i Karise. Førsteholdets nye træner, Michael Hansen, er et kendt ansigt i klubben da han både er målmand for førsteholdet og er træner for årgang 2008/2009, hvor han har en datter der spiller.

 

På Fodboldfitness/Søndagsbold er i udvikling. Der kommer flere og flere til, nogle søndage er 20 mænder (og en enkelt dame) mødt op for at få rørt kroppen og få lidt frisk luft.

For nogle er søndag formiddag ikke nok, så nu kan der også trænes/spilles fodbold onsdag aften.

 

Inden sommerferien afholdte vi traditionen tro fodboldafslutningsfest for alle ungdomsspillere og deres familier, hvor trænere fortalte om holdets præstationer og årets spiller, fighter og udvikling blev udelt på alle hold. Det blev en hyggelig aften for de omkring 100 deltagere i festteltet.

Om lørdagen samme weekend blev der afholdte SUPERBRUGSEN CUP. Et by fodboldstævne for gade/vej, firma og familie hold, hvor der er lige del hygge på og uden for banerne. Samme aften var der SOMMERFEST, hvor succesen med helstegt pattegris blev gentaget. Der blev meldt alt udsolgt da man satte sig til bords. En dejlig aften for både gamle og unge i Karise IK Fodbold.

Sidst på efteråret var Karise IK vært for to af DBU Sjælland indendørsstævner, en god indtægtskilde for klubben.

 

Året blev traditionen tro rundet af med en udvalgs/træner julefrokost.

 

Referat fra generalforsamlingen i Karise IK fodbold, onsdag 18 februar 2015

 

1: Valg af dirigent: Jens Larsen

 

2: Formandens beretning: Thomas Rue Hemmingsen - fin og godkendt.

 

3: Økonomi: Regnskab omdelt og godkendt. Vi var i plus.

 

4: Indkomne forslag: Ingen.

 

5: Valg af udvalg: Heidi Nielsen – Casper Nyboe – Simon Kjær modtog genvalg.

 

6: Eventuelt: Snak om problemløsninger i/ på de ungdomshold, der mangler spillere.

Elendigt fremmøde. Ingen ud over udvalg tilstede.

 

Næste møde onsdag 18 marts kl. 19,00

 

Formandens beretning:

Vi er ca. 150 fodboldspillere i vores klub i 2014. Det går helt fra de mindste på 5 år til de ældste på 70+

Året blev som de foregående 14 startet op med vores eget indendørsstævne. For 15. år i træk blev børne- og ungdomsstævnet afholdt. Skrotspecialist Cup 2014 blev igen i år sponsoreret af Skrotspecialist Freddy Olsen. Det blev som altid gennemført med stor hjælp fra alle de frivillige som var dommere, passede kiosken og dommerbord. Lige knap 100 hold var igennem Karise hallen den weekend i marts og næste 600 pokaler blev delt ud til de glade deltager, som alle fik en præmie med hjem.

Traditionen tro afholdte vi lige inden sommerferien fodboldafslutningsfest for alle ungdomsspillere og deres familier, hvor trænere fortalte om holdets præstationer og årets spiller, fighter og udvikling blev udelt på alle hold.

Det blev en hyggelig aften for de omkring 200 deltagere i festteltet. Det samme festteltet som dagen før under opsætningen i blæsten, blev fanget af vinden og landede på klubhusets tag. Det kostede reparationer på tagrenden og udskiftning af nogle tagsten.

Om lørdagen samme weekend afholdte vi det traditionsrige Gade/Vej stævne, nu SUPERBRUGSEN CUP. Der var 19 hold tilmeldt til en eftermiddag med masser af hygge og fodbold.

Samme aften var der SOMMERFEST, i år med helstegt pattegris. Der blev meldt alt udsolgt da man satte sig til bords. En dejlig aften for både gamle og unge i Karise IK Fodbold.

I efteråret fandt Casper Nyboe på et nyt initiativ, en fifa15 turnering for alle klubbens medlemmer. Det blev en stor succes for de 14 deltagere hvor den yngste var fra U10 og den ældste var fra Senior. Man er enige om at succesen skal gentages.

Året blev rundet af med en udvalgs og træner julefrokost.

 

Hold oversigt:

 

2008/2009:

Træner: Michael Hansen (udendørs: Anette Olesen)

Vi startede op i foråret med 3 prøvegange. Der dukkede både friske unger og forældre op som kunne lokkes til at være træner.

 

2005/2006/2007:

Træner: Rene Breck

Forår: U7/U8/U9

Efterår: U8/U9/U10

Spillede 3 og 5 mandsstævner, trænede 1-2 gange om ugen med højt humør og god energi.

Stadig med Rene som ene træner for en stor flok friske drenge.

 

2003/2004:

Trænere: Freddy Olsen, Simon Kjær, Brian Nielsen.

Forår: U11 7mands rk. 3, slutter nr. 7

Efterår: U11 8mands rk. 3, slutter på en flot 2. plads.

Har i efteråret fin tilgang af spillere.

Spiller med 3 hold i DBU indendørsturnering.

 

2002:

Trænere: Forår: Thomas Fabäch. Efterår: Peder Herbo. Begge: Jens-Erik, Claus Mindegaard.

Forår: U12 9mands i rk. 1, slutter nr. 5

Holdet var til Pinse Stævne i Nykøbing Falster, en god tur for alle drengene og de medrejsende forældre.

Efterår: U13 8mands i rk. 2, slutter som suveræn nr. 1.

Holdet forsætter udendørstræningen og er med i en DBU Vinterbold med start i 2015.

Holdet skal spille kvartfinale i Faxe Kondi Ungdomspokalen i foråret 2015.

 

2001/2000:

Trænere: John Kruse (forår: John Kruse, Carsten Jørgensen og Søren Mahler)

Forår: U14 11mands i rk.4, slutter nr. 7,

Holdet deltager i Svendborg Cup opstartsstævne, en god tur for alle drengene.

Efterår: U15 8mands, slutter nr. 5

 

2001 Piger:

Trænere: Thomas Bengtsen og fra efteråret Thomas Roland.

Forår: U13P 9mands i rk. 1, slutter nr. 3

Holdet er for 4. år til Pinse Cup i Nykøbing Falster, slutter på en flot 3. plads i U14 rk.  I sommerferien er hele holdet til Gothia Cup i Gøteborg, en kæmpe oplevelse.

Efterår: U14P 1mands i rk. 1, slutter nr. 6

Starter sæsonen med et opstartsstævne i Marienlyst (på Fyn) som forberedelse til 11mands.

6 spillere er til DBU talentudtagelse, én går igennem nåleøjet og nu med på DBU U14Pige talent hold.

Holdet skal spille kvartfinale i Faxe Kondi Ungdomspokalen i foråret 2015.

Sæson slutter med 2 måneders prøvetræning, for hele holdet, hos Herfølge Boldklub med henblik på at hele holdet flytter. Det passer godt da der mangler udviklingsmuligheder i Karise og risikoen for at flere spiller stopper er stor.

 

1999/2000:

Trænere: Nick Gurzulidis , Hotte og Lasse Ottesen

Forår: U15 11mands i rk. 3, slutter nr. 6

Efterår: U16 11mands i rk. 3. En del spillere er stoppet (efterskole, klubskifte og andre interesser) og man har svært ved at stille hold til kampe. De må aflyse 4 kampe pga. for få spillere.

Holdet spiller futsal indendørs og man ved allerede nu at holdet lukker til den kommende udendørssæson.

De yngste spillere kan være med på årgang 2000/2001 holdet, der ældste bliver tilbudt at træne med hos Senior.

 

Alle ungdomshold deltog også i DBU’s indendørsturnering (eller lign.)

 

Senior:

Træner: Michael Sveigaard og Holdleder: Claus Nyboe

Forår: Spiller i Serie 3 og slutter under nedrykningsstregen som nr. 11.

Der arbejdes hård på at få flere senior spillere til.

Efterår: Den store arbejde der er gjort for at skaffe flere spillere til senior afdelingen har båret frugt og

vi har nu både et hold i Serie 6 og Serie 4. Serie 6 holdet må kun 2 gange melde afbud da man ikke kan stille hold de slutter midt i som nr. 8

Serie 4 spiller et flot efterår og overvintre på en 3. plads a point med nr. 2

Senior har flere gange henover sæsonen afholdt sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.

 

Fodbold Fitness/Søndagsbold:

Ca. 20 mænd i alle aldre og en enkelt kvinde møder op søndag efter søndag og spiller bold i al slags vejr.

Referat fra generalforsamlingen i Karise IK FODBOLD, onsdag d. 19. februar 2014

 

  1. Valg af dirigent: Mogens Gradinger.

 

  1. Formandens beretning:

Senior: mundtlig af Michael Sveigaard – Godkendt.

Ungdom: skriftligt af Thomas Rue Hemmingsen – Godkendt.

 

  1. Økonomi: Regnskab for 2013 blev omdelt til orientering.

 

  1. Indkomne forslag: Ingen.

 

  1. Valg af udvalg:

  • Michael Sveigaard træder tilbage som formand, men forsætter som udvalgsmedlem med ansvar for seniorafdelingen – valgt for 2 år.

  • Ny formand, Thomas Rue Hemmingsen – valgt for 2 år.

  • På valg Lotte Gurzulidis – genvalgt for 2 år.

  • Nyvalg, Simon Kjær for 1 år.

 

Thomas Bengtsen er trådt ud midt i perioden.

Jens Larsen - fortsætter på ubestemt tid som sekretær.

 

  1. Eventuelt: Ingen spørgsmål. Der var en god dialog omkring den kommende tid i klubben.

 

Der var mødt 11 personer denne aften.

 

Beretning fra ungdomsafdelingen:

Små 100 børne- og ungdomsspillere i alderen 6-16 år var der i vores lille klub i 2013.

Første punkt på programmet var Karise IKs eget traditionsrige stævne. For 14. år i træk blev børne- og ungdomsstævnet afholdt. Og igen var det med Skrotspecialisten, Freddy Olsen, som sponsor.

Skrotspecialist Cup 2013 blev gennemført med stor hjælp fra alle de frivillige som var dommere, passede kiosken og dommerbord. Lige knap 100 hold var igennem Karise hallen den weekend i marts og næste 600 pokaler blev delt ud til de glade deltager, så fik en præmie med hjem.

Traditionen tro afholdte vi lige inden sommerferien fodboldafslutningsfest for alle spillere og deres familier, hvor trænere fortalte om holdets præstationer og årets spiller, fighter og udvikling blev udelt på alle hold.

 

Hold oversigt:

 

2005/2006:

Træner: Rene Breck

Forår: U6/U8 (15 spillere) og Efterår: U7/U9 (15 spillere)

Spillede 3 og 5 mandsstævner, trænede 1-2 gange om ugen med højt humør og god energi.

 

2003/2004:

Trænere: Freddy Olsen, Simon Kjær, Brian Nielsen.

Forår: U10 (11 spillere) og Efterår: U11 (14 spillere)

Spillede et hold 7mands turnering rk. 3 og 5mands stævner som supplement til de mindre boldstærke.

 

2002:

Trænere: Thomas Fabäch, Jens-Erik, Claus Mindegaard.

Forår: U11 (15 spillere) 2 x 7mands i rk. 2 og rk. 3

Holdet var til Pinse Stævne i Herlufsholm og sluttede på en flot 1. plads i rk. B.

Efterår: U12 (14 spillere) 9mands i rk. 2 og 7mands rk. 3, som dog trækkes, da der er for mange spillere som spiller på begge hold. Man laver et samarbejde med 2001.

Holdet er med i en udendørs vinterturnering, som slutter i 2014.

 

2001:

Trænere: Søren Mahler og John Kruse (forår: Thomas Hemmingsen)

Forår: U12 (14 spillere), 9mands i rk. 3, slutter nr. 3, Thomas Hemmingsen, var træner i foråret.

Efterår: U13 (13 spillere) 1 x 9 mands i rk. 2, men da man har mistet 2 stam spillere i sommerferien (deres familie er flyttet) kan man ikke være med i rk. 2 og pga. for smal trup laver man et samarbejde med 2002 hvor man bliver tilmeldt rk. 4, slutter nr. 2. Samarbejdet stopper samtidig med udendørsturneringen.

 

2001 Piger:

Trænere: Thomas Bengtsen og fra efteråret Thomas Roland.

Forår: U12P (15 spillere) 2 x 7mands i rk. 1, slutter nr. 2 og rk. 3, slutter nr. 3

Holdet er for 3. år til Pinse Cup i Nykøbing Falster, slutter på en flot 2. plads i rk. 1.

Efterår: U13P (15 spillere) 9mands i rk. 1 og 7mands rk. 2 som dog trækkes, da 3 årgang 2002 spillere falder fra og der er for mange spillere som spiller på begge hold.

Starter sæsonen med et opstartsstævne i Marienlyst (på Fyn) som forberedelse til 9mands.

Holdet vinder suverænt rk. 1 og er klar til at spille semifinale i Faxe Kondi Ungdomspokalen i foråret.

 

1999/2000:

Trænere: Carsten Jørgensen, Nick Gurzulidis , Hotte og Lasse Ottesen

Forår: U14 (22 spillere) 2 x 11mands i rk. 3, slutter nr. 5 og rk. 4, slutter nr. 5

Holdet deltager i Kerteminde Cup, som afslutning på sæsonen. Holdet havde en god oplevelse.

Efterår: U15 (26 spillere) 2 x 11mands i rk. 3, slutter nr. 3 og rk. 4, slutter nr. 8

Holdet oplever en del afbud til kampe, hvilket gør at man nogen gange har været afsted med meget få eller ingen udskiftere.

 

Alle hold deltog også i DBU’s indendørsturnering (eller lign.)

 

 

 

 

Referat fra ekstraordinær generalforsamlingen i fodboldafdelingen Karise IK 30 marts 2016

Referat fra ekstraordinær generalforsamlingen i fodboldafdelingen Karise IK 30 marts 2016

1: Valg af formand.
Thomas RH stopper som formand, og da der ikke blev valgt en ny til den ordinære generalforsamling er den blevet indkaldt til denne ekstraordinære generalforsamling (rettidig indkaldt)
Der blev valgt en ny formand, enstemmigt blandt de fremmødte.
Ny formand, valgt for 2 år, Rene Højer Breck.

referat fra generalforsamling onsdag den 22. feb. 2012

Generalforsamling i Karise fodbold 22 februar 2012

Michael bød velkommen til de 11 fremmødte.

1: Valg af dirigent: Mogens Gradinger.

2: Formandens beretning: Michael og Carsten har skrevet for henholdsvis senior og ungdom. (læs beretning nedenfor)

3: Økonomi: Michael fremlagde regnskabet, der viste et underskud på små 26.000 kr mod et budget på 52,500 kr
Næste års forventede underskud bliver ca. 50.000 kr.
Fodboldafdelingen forventer en omsætning på ca. 140.000 kr i kantinen.

4: Indkomne forslag: Ingen.

5: Valg af udvalg: Michael Sveigaard blev valgt som formand.
Claus H. Pedersen – Thomas Bengtzen – Lotte Gurzulitis blev valgt til udvalget.
Alle valg var genvalg for en 2 årig periode.

6: Eventuelt: Snak om baneforhold – indestævner – klubhuspasning – kunstgræsbaner.


Ungdoms formandens beretning:

Vi har i KIK ungdoms fodbold i øjeblikket tilknyttet 17 meget dygtige og engagerede trænere.
Vi tæller 125 medlemmer i ungdoms afdelingen alene, og dette er talt op under indendørs sæsonen, der er flere medlemmer om sommeren.

Vi fik efter sommerferien 2011 startet et nyt hold op for de mindste (årg.05-06-07)
Vi fandt det helt rigtige træner team, Mille Pedersen og hendes far Claus Pedersen er meget populære hos de mindste, og holdet tæller pt. 19 børn, de har været til mange små stævner i 3 mands fodbold, og Claus arrangerede endda et stævne på hjemmebane, som gav børnene en fantastisk god oplevelse, og de har fortsat de gode takter i indendørs, hvor de også kommer en del ud til stævner.
Vi vil i løbet af sommeren se på om det er muligt at skille den ældste årgang fra gruppen og starte et hold op for dem, og på den måde få plads til en årgang mere i den anden ende, for at holde ”fødekæden” intakt.

De 22 ud af de 125 ungdomsspillere er pigespillere – pigefodbold er noget vi har satset en del på den sidste tid, og vi ser frem til at få besøg af DBU´s pigeraket igen til sommer, som er et rullende ”fodbold-cirkus” som kommer til KIK og giver alle piger mellem 6 og 12 år, en uforglemmelig oplevelse, og som sidste år også kastede et par nye medlemmer af sig, og det håber vi selvfølgelig at det gør igen.

Vi havde i sommeren 2011 også besøg af DBU`s nye koncept som hedder ”kom ud af Pomfritten”
Som i lighed med Pigeraketten er et stort arrangement som DBU afvikler flere steder over hele landet, i år var der over 200 ansøgere, men kun plads til 100, og KIK er meget glade for at være udvalgt igen i år til et besøg af ”kom ud af pomfritten”
”kom ud af pomfritten” er både for drenge og piger, og handler om at komme ud af fritteren og røre sig, og spise sundt. Dette kastede også et par nye medlemmer af sig, sidste år.

En af DBU´s instruktører fra pigeraketten opfordrede os til at nominere os selv til ”årets børneklub” efter hans besøg i KIK.
Og det gjorde vi naturligvis…. Og vi var utroligt tæt på målet.
Da feltet var skåret ned til 2 klubber på sjælland, var vi stadig den ene, og vi fik besøg af en konsulent fra DBU, til et interview, og et kig på en almindelig trænings aften i KIK.
Men vi måtte desværre se os slået på målstregen, det var vi selvfølgelig lidt kede af, men efter at have fået det hele lidt på afstand er vi faktisk ret stolte af en 2. plads blandt de sjællandske klubber.
Og vi arbejder videre og regner med at tage prisen i 2012

Vi holdte igen i sommers en kæmpe ungdomsafslutning for spillere forældre og søskende, det er gået hen og blevet en kæmpe succes, vi har 3 kæmpe store telte op foran klubhuset. Og vi var over 200 mennesker.

Vi har for 13. år i træk inviteret til indendørs stævne i marts måned, i Karise hallen.
Igen i år med hovedsponsor ”skrotspecialisten” Freddy Olsen her fra byen.
Vi kommer i år op på 106 fodbold hold, som skal igennem hallen fra fredag kl. 17.00 til søndag kl. 20.00, det er en fornøjelse.

Vi prøver at få alle trænere i afdelingen til at tage til stævner som afvikles over flere dage, med overnatning på spillestedet.
Det har indtil videre resulteret i at:
U17 og U19 har været i italien til Limone cup.
U11 piger har været til Pinsecup i Nyk.F.
Og til sommer skal U12 og U13 til Skaw cup i skagen
og U10 skal også til pinse cup i år.

Til sidst vil jeg fremhæve en anden stor succes: Klubben har i øjeblikket både et U17 hold og et U19 hold, og der har været så stor tilgang i årg. 97 at vi her fra foråret også får et U16 hold.
jeg har været i arkiverne for at se hvornår vi sidst havde et U19 hold, men arkiverne går desværre kun tilbage til år 2003, og i den periode har vi i hvert fald ikke haft noget i den aldersgruppe.
Jeg har hørt at det er mindst 25 år siden at der har været et U19 hold i KIK
Men det er dejligt at det igen er blevet en succes, det betyder i hvert fald at ”fødekæden” til senior afd. er intakt.
Da Arne Ringsing overtog U16 var der 15 spillere, nu er der 36 fordelt på U16, U17 og U19

U19 spillede opvisningskamp her ude på stadion, mod Brøndby´s U18 DM Pigehold, hvor en af klubbens tidligere spillere spiller i dag, nemlig Louise Ringsing.
KIK udlånte en målmand til Brøndby, fordi deres var skadet, KIK drengene vandt 3-1 og der var ca. 150 vidner på stadion.
Brøndby har inviteret til retur opgør i Brøndby den 11. marts 2012


Ungdomsformand.
/Carsten Jørgensen



referat fra generalforsamling den 9. marts 2011

Referat fra fodboldgeneralforsamlingen i Karise 9 marts 2011

Generalforsamlingen fulgte Karise IK`s vedtægter.

1: Michael bød velkommen, og vi valgte Mogens Gradinger til dirigent.

Mogens sagde at generalforsamlingen var lovligt varslet, og gav ordet til beretningerne.

2: Claus aflagde beretning for seniorafd. og Carsten for ungdom. Begge blev godkendt.

3: Michael fremlagde økonomien, også dette godkendt.

4: Der var ikke indkommet forslag.

5: Carsten og Jens var på valg – genvalgt.
Heidi blev valgt ind som ny for 2 år.

6: Evt: Enighed om generel oprydning snarest.
En god snak om HB – Køge samarbejdet.
Ros til Carsten for opstarten af Skrotspecialist cup.

Mogens takkede for god ro og orden til alle 9 fremmødte.

Udvalg: Formand – Michael Sveigaard
Ungdomsformand - Carsten Jørgensen
Senior – Claus H. Petersen
Piger – Thomas Bengtzen
Ny – Heidi Nielsen
Sekretær Jens Larsen

referat fra Generalforsamling onsdag den 3. Marts 2010

Referat fra Generalforsamlingen i Karise IK fodbold 3 Marts 2010


1: Valg dirigent: Mogens Gradinger.

2: Formandsberetning ved Michael Sveigaard og Thomas Knudsen: Godkendt.

3: Afdelingens økonomi ved Michael Sveigaard.: Godkendt.

4: Valg af formand og udvalg: Michael Sveigaard genvalgt som formand
Steen Jensen går ud – ind kom Claus H. Petersen
Ole Olesen går ud -- ind kom Thomas Bengtzen.

5: Indkomne forslag: ingen

6: Evt: Thomas B spørger til 7 mands på stadion. Svaret var ja.

Thomas K. – Carsten har været til møde med HB Køge vedrørende optagelse som
satellitklub. Projektet gennemgås på næste udvalgsmøde.

Jan F. spurgte til vimpler. Vi kikker på det.

Michael takkede Steen og Ole for deres indsats gennem årene,
og bød Claus og Thomas velkommen.

Michael sagde pænt farvel til Kaj Jensen, en af klubbens
gamle kæmper, der døde i 2009.

Til slut rundede Mogens af, og takkede for god ro og orden

12 mand til generalforsamlingen.

Jens Larsen -- sekretær