Karise Idræts Klub har vedtaget en politik om at forebygge pædofili. Konkret handler den om, at ledere[1] der har direkte kontakt med børn og unge, skal have en ren straffeattest mht. straffeloven vedrørende sexualkriminalitet.

Det praktiseres bl.a. ved, at lederen giver sit samtykke til at indhente disse oplysninger i Det Centrale Kriminalregister (DCK) vedrørende de nævnte paragraffer. Oplysningerne sendes til hovedformanden. Hovedformanden skal derefter henvende sig til den enkelte aktivitetsformand, som lederen er tilknyttet eller søger tilknytning til, med besked om, om KIK kan ansætte eller fortsat kan have vedkommende ansat.

Oplysningerne indhentes på hver enkel leder, der er over eller fylder 15 år i ansættelsesperioden, og som er træner eller leder for børn og unge under 15 år.

Hvorfor?
Der er mindst 3 gode grunde:

1. Alle skal trygt kunne lade deres børn og unge deltage i KIK’s aktiviteter.

2. Ledere i KIK skal trygt kunne omgås de børn og unge, de har ansvaret for, uden at få ubegrundede mistanker kastet på sig.

3. KIK skal være et sted, hvor personer med pædofile tilbøjeligheder ikke vil søge hen som leder eller træner.

Hvad handler det om?
Det drejer sig om nogle paragraffer i straffeloven, som omskrevet og forenklet lyder således:

Det strafbart at have et seksuelt forhold, hvor den ene part er under 15 år.

Det er forbudt at fremstille, udbrede, sælge og besidde børnepornografi.






--------------------------------------------------------------------------------
[1] I dette regelsæt anvendes ordet leder som fællesbetegnelse for hovedbestyrelses- og udvalgsmedlemmer, holdledere, trænere, instruktører og hjælpetrænere.





Forholdsregler i det daglige
Ledere i KIK skal være opmærksom på følgende over for deres med-ledere:

1. Fungerer personen socialt dårligt sammen med andre voksne, men er til gengæld voldsomt glad for at omgås børn, også privat, og forkæler dem overdrevent meget, f.eks. med slik?

2. Inviterer personen ofte børn hjem til sig selv, måske endda uden forældrenes vidende?

3. Er personen følelsesmæssigt eller kropsligt meget engageret i et enkelt eller nogle få børn?

4. Benytter personen enhver lejlighed til at være alene med et eller få børn, fx ved ofte at bringe dem til og fra træning?

5. Har personen altid en forklaring på, at lige netop han eller hun ikke behøver at følge reglerne?

6. Sker det, at der er et barn, der pludselig lukker sig inde eller ikke vil med på lejr- eller træningsture, hvor der skal overnattes?




Beredskabsplan
1. Enhver leder har et ansvar, hvis denne føler utryghed omkring en anden leder eller træners adfærd.

2. Både ledere, forældre og andre bør altid i al fortrolighed henvende sig til aktivitets- eller hovedformanden, hvis de har en mistanke.

3. Ved enhver mistanke eller henvendelse, rygte eller bemærkning er det den enkeltes ansvar at skrive ned, hvad man har set eller hørt, så detaljeret som muligt.

4. Kontakt derefter aktivitets- eller hovedformanden, evt. et bestyrelsesmedlem, hvis det foretrækkes, og drøft situationen igennem. Denne vil derefter sørge for det videre forløb.

5. I tilfælde af en mistanke til en voksen i foreningen, skal der tages en hurtig drøftelse i bestyrelsen. Tal åbent om de ting, der er iagttaget og hør, hvordan de andre bestyrelsesmedlemmer har oplevet sagen. Måske er der ingen sag. Bestyrelsen kan vælge at søge vejledning hos politiet, hos kommunens socialforvaltning eller hos amtskommunen, som har pligt til at yde rådgivning.

6. Formanden/den ansvarlige kan vælge at orientere den mistænkte. Det vil i langt de fleste tilfælde være en god idé, medmindre der er tale om åbenlyse misforståelser. Den mistænkte har krav på at vide, at bestyrelsen er ved at undersøge et rygte eller en mistanke. Og bestyrelsen har naturligvis brug for at kende den mistænktes reaktion. Vær altid mindst to om en sådan samtale. Det kan forebygge senere misforståelser om, hvad der er sagt og ikke sagt. Afslut samtalen med en klar konklusion og klare aftaler om, hvad der videre skal ske. I mange tilfælde vil konklusionen være, at bestyrelsens repræsentanter har brug for et døgn eller to til at overveje situationen, og at man derefter vil vende tilbage.

7. Tag stilling til hvad der videre skal ske. Er der brug for flere samtaler? Er der tale om misforståelser eller rygter? Er der grundlag for en politianmeldelse? Uanset konklusionen bør såvel den mistænkte som den, der oprindeligt henvendte sig, orienteres om beslutningen. Hvis der er tale om misforståelser eller rygter, må bestyrelsen diskutere, hvordan rygterne bedst muligt manes i jorden. Samtidig må bestyrelsen diskutere, om mistanken i sig selv giver anledning til at justere samarbejdet med den pågældende. Er der skabt et ”dårligt klima”, som bestyrelsen nødvendigvis må forholde sig til, eller er det muligt at ”lukke sagen” og fortsætte samarbejdet af de tidligere aftalte linier.

8. Hvis der er grundlag for en politianmeldelse, bør bestyrelsen foretage anmeldelse hurtigst muligt. Barnets forældre skal naturligvis have besked om anmeldelsen og gøres opmærksom på, at de kan søge hjælp hos kommunens socialforvaltning.

9. Hvis bestyrelsen vælger at foretage politianmeldelse, bør foreningens medlemmer og forældre med tilknytning til foreningen også orienteres. Der vil være brug for en saglig og neutral information om sagens fakta. Orienteringen kan finde sted på møder, gennem breve – eller ved forskellige kombinationer heraf.

10. Det anbefales at foreningen vælger én person, som udtaler sig til pressen (såfremt dette kommer på tale), og at det aftales, at alle andre henviser til pågældende. Ved interviews med journalister bør man sikre sig ret til at gennemlæse artiklen forud for trykning – med ret til at rette eventuelle faktuelle fejl og godkende citater af egne udtalelser.

11. Hvis pressen ringer, fordi den har hørt om den sag, skal det være aftalt på forhånd, hvem der udtaler sig om sagen. Det bør i KIK være hovedformanden.

12. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke lege detektiver. Det videre forløb i sagen, som måske ikke er nogen sag, skal overlades til socialforvaltningen, der så tager stilling til evt. at kontakte politiet.




Konstateret overgreb
Hvis det konstateres, at et barn i foreningen har været udsat for et seksuelt overgreb fra en pædofil, anbefales følgende:

· Underret forældrene til barnet eller børnene.

· Kontakt straks foreningens formand eller et andet bestyrelsesmedlem.

· Undlad at tale med andre om sagen – heller ikke de skadede børn eller børnenes kammerater.



Herefter anbefales det at gå frem efter følgende punkter:

1. Skaf overblik over sagen, kontakt politiet og foretag anmeldelse. Orienter børnenes forældre om anmeldelsen og gør opmærksom på, at de kan søge hjælp hos de sociale myndigheder.

2. Underret de sociale myndigheder.

3. Udpeg presseansvarlig. Det anbefales at foreningen vælger én person, som udtaler sig til pressen, og at det aftales, at alle andre henviser til pågældende. Ved interviews med journalister bør man sikre sig ret til at gennemlæse artiklen forud for trykning – med ret til at rette eventuelle faktuelle fejl og godkende citater af egne udtalelser.

4. Udpeg en person med indsigt i sagen, som foreningens medlemmer og forældre med tilknytning til foreningen kan hente hjælp og få svar på spørgsmål hos.

5. Orienter foreningens medlemmer og forældre med tilknytning til foreningen. Der er brug for en saglig og neutral information om sagens fakta. Understreg, at der er udpeget én presseansvarlig, og at alle andre bør afstå fra at udtale sig til pressen. Oplys at der er udpeget en kontaktperson som man kan hente hjælp og få svar på spørgsmål hos.

6. Tag stilling til hvem som skal orienteres på et møde, og hvem som kan orienteres pr. brev.